Ekstremisme: Yderligtgående holdninger og/eller adfærd hos personer, der udviser en stærk intolerance eller et direkte had over for bestemte samfundsgrupper og accepterer anvendelsen af ikke-demokratiske, ulovlige eller voldelige midler for at ændre noget i samfundet.
Radikalisering: Den proces, en person går igennem i sin udvikling hen mod et stadigt mere ekstremistisk tankesæt og eventuelt handlingsmønster.
Religiøs ekstremisme kan opstå inden for alle religioner. Det kan ske, når en gruppe troende ser sig selv som indehavere af den eneste sandhed, hævet over andre og uden accept og tolerance for anderledes tænkende. Hvis man historisk ser på de voldelige sammenstød og krige, der har været mellem mennesker, har religion i mange tilfælde spillet en rolle – eller er i hvert fald blevet brugt som retfærdiggørelse for intolerance, vold og tvang mod andre grupper. Den religiøse ekstremisme baserer sig på et ønske om magt og ofte om markante samfundsændringer samt på intolerance, undertrykkelse, eksklusion eller tilintetgørelse af dem, der defineres som ”de andre”. Der er talrige eksempler inden for alle de store religioner i verden – på trods af, at langt størstedelen af troende er moderate og ønsker fredelig sameksistens.
Hvor nogle religiøse ekstremister mobiliserer sig omkring enkeltsager (for eksempel kristen abortmodstand i USA), er der andre, der ønsker mere gennemgribende samfundsændringer mod et samfund, der regeres efter, hvad de definerer som rent religiøse principper (for eksempel islamister som Hizb ut-Tahrir og Islamisk Stat, dog hver på deres måde).
Særligt efter angrebene på World Trade Center i New York d. 11. september 2001 har der fra Vestens side været fokus på den trussel, som den islamiske ekstremisme i form af militant islamisme udgør mod demokratiske samfund. Det skyldes bekymringen for, at radikalisering og ekstremisme skal føre til yderligere vold og terrorisme, som det de seneste år blandt andet er set i en række europæiske storbyer. De fortsatte blodige konflikter i navnlig Syrien, Irak og Afghanistan og den direkte trussel fra organisationer som Al-Qaeda og Islamisk Stat øger bekymringen for, hvad lande som Danmark har i vente fra den militante islamisme.
Hizb ut-Tahrir, som betyder Frihedspartiet eller Befrielsespartiet på arabisk, har været meget omdiskuteret både i Danmark og mange andre lande. Hizb ut-Tahrir er en international bevægelse, hvis erklærede formål det er at etablere et kalifat, dvs. en islamisk stat, der dækker alle de muslimske lande, og som er underlagt islamisk lovgivning (sharia). Hizb ut-Tahrir betragter den demokratiske styreform som uislamisk, da demokratiets love er skabt af mennesker og ikke af gud. Muslimer – også i Danmark – opfordres derfor til at holde sig fra al deltagelse i demokratiske handlinger, deriblandt valgdeltagelse. På samme grundlag kritiseres alle forsøg på demokratisering i for eksempel Mellemøsten.
Hizb ut-Tahrir understreger selv at være en ikke-voldelig organisation, der arbejder for en fredelig revolution med folkelig opbakning frem til kalifatet. Kritikere understreger imidlertid det skadelige og potentielt radikaliserende ved organisationens antidemokratiske værdier og mål og ved, at den bevidst får unge i Vesten til at tage afstand fra de demokratiske samfund, de lever i, og dermed skaber en unødvendig opsplitning i ”os og dem”. Det polariserer, radikaliserer og er derudover set føre til støtte til også voldelige organisationer, der bekæmper vestlige værdier, lyder argumentet fra kritikere.
Danske fremmedkrigere, altså danskere, der rejser til udlandet for at deltage i kamphandlinger, er ikke et nyt fænomen. I de seneste år har særligt unge, der rejser til Syrien for at kæmpe sammen med militante islamistiske grupperinger, som Islamisk Stat, tiltrukket sig opmærksomhed. De såkaldte syrienkrigeres engagement og kamperfaring fra Syrien vækker bekymring – naturligvis hos de pågældendes familier, men også hos danske myndigheder på grund af den sikkerhedsudfordring, som myndighederne vurderer, der kan være forbundet med de unges tilbagevenden til Danmark. Det vurderes, at en kombination af faktorer kan gøre det svært for de unge at vende tilbage til et normalt liv igen. Navnlig er der en bekymring for, at de hjemvendte kan være særligt radikaliseret og voldsparate og dermed udgøre en terrortrussel i Danmark. Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse vurderede i starten af 2017, at der siden sommeren 2012 var rejst mindst 145 personer til Syrien/Irak. Lidt under halvdelen befandt sig på det tidspunkt tilbage i Danmark, en fjerdedel i konfliktzonen, og en fjerdedel blev formodet dræbt (PET, Center for Terroranalyse, februar 2017: ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark”).
