Ekstremisme: Yderligtgående holdninger og/eller adfærd hos personer, der udviser en stærk intolerance eller et direkte had over for bestemte samfundsgrupper og accepterer anvendelsen af ikke-demokratiske, ulovlige eller voldelige midler for at ændre noget i samfundet.
Radikalisering: Den proces, en person går igennem i sin udvikling hen mod et stadigt mere ekstremistisk tankesæt og eventuelt handlingsmønster.
Politisk ekstremisme kan eksistere på både højrefløjen og venstrefløjen af det politiske spektrum (ligesom der kan være tale om ekstremisme i forhold til mere specifikke enkeltsager). Ideologisk står de to fløje i skarp opposition, og der er løbende konfrontationer mellem dem. Der er imidlertid langt fra tale om to samlede fløje, men derimod om en lang række forskellige strømninger, grupperinger og individer, der inden for hver fløj indbyrdes er vidt forskellige, ofte uenige og endda nogle gange direkte modstandere
Venstreekstremismen baserer sig Ideologisk typisk på kommunistiske eller anarkistiske ideer. Det overordnede mål er omstyrtelse af det kapitalistiske system, der opfattes som hovedårsag til problemer som krig, undertrykkelse og fattigdom. Midlerne til at nå målet inkluderer voldsanvendelse.
Forskellige bevægelser og partier i Vesteuropa var særligt fra slut 1960’erne og frem inspireret af idéer og strømninger fra det kommunistiske Sovjetunionen, Mao Zedongs kommunisme i Kina samt de socialistiske bevægelser i Latinamerika anført af blandt andre Fidel Castro og Che Guevara. For nogle var inspirationen hovedsageligt ideologisk, men for de ekstremistiske miljøer blev og bliver brugen af vold set som nødvendig og legitim i kampen mod, hvad der ses som kapitalisme og undertrykkelse.
To velkendte eksempler på venstreekstremistiske grupperinger fra 1970’erne og 1980’erne er Rote Armee Fraktion (RAF) i Tyskland og Blekingegadebanden i Danmark. Rote Armee Fraktion udførte over en årrække en lang række bankrøverier, bombeangreb, mordbrande, bortførelser og drab i sin meget voldelige kamp mod systemet. Blekingegadebandens fokus var kapitalismens udnyttelse af den tredje verden, og deres aktioner bestod af en række tyverier og røverier, hvor ét udviklede sig til drab af en politimand på Købmagergades Postkontor i København i 1988. Blekingegadebanden opbyggede store våbenlagre og brugte blandt andet penge fra deres røverier til at støtte Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP).
Siden Sovjetunionens sammenbrud og den kolde krigs afslutning i 1991 har de kommunistiske bevægelser mistet støtte og sammenhængskraft, også i Danmark. Mere anarkistiske bevægelser, der organiserer sig mindre hierarkisk, synes umiddelbart at have større appel i nutidens samfund. Der er imidlertid tale om ret fragmenterede miljøer, der ofte mobiliserer sig omkring enkeltsager samt om deres modstand mod højrefløjen, og hvad der opfattes som en hetz mod flygtninge og indvandrere. I disse sager – ofte ved større demonstrationer – blander venstreekstremistiske personer sig typisk med det bredere venstreorienterede miljø, med hvem de deler en del af deres synspunkter, men ikke deres metoder. Det er i flere tilfælde endt i hærværk og vold mod politi og politiske modstandere.
Erfaringer fra resten af Europa viser, at de venstreekstremistiske grupperinger formår at organisere sig og mobilisere store grupper, og at de ikke skyr voldelige midler for at bekæmpe systemet, eksempelvis op til store økonomiske eller klimapolitiske topmøder.
