Forbindelsen mellem boldspil, kaffeklubber og forebyggende radikaliseringsarbejde er ikke nødvendigvis åbenlys, men forskning viser, at unge med tilknytning til det frivillige foreningsliv er mindre tilbøjelige til at tage del i vold og kriminalitet.
Jer, der er i foreningslivet, kan spille en vigtig rolle i det forebyggende arbejde, fordi:
- I har direkte kontakt til de unge, og I kan tilbyde relationer og positive fællesskaber, der giver de unge et tilhørsforhold.
- I skaber relationer til og tillid hos de unge, fordi I brænder for en sag, og det skal ikke hedde ”antiradikalisering” for at være et godt arbejde.
- I er lokalt forankret i det miljø, hvor de unge og deres omgangskreds færdes og har mulighed for at påvirke de unge direkte.
Husk jeres styrker:
- Civilsamfundet er drevet af frivillighed og interessefællesskaber.
- Civilsamfund er samfundets vagthund og kan også være borgerens fortaler over for myndighederne.
- Foreningslivet baserer sig på ulønnede kræfter, der arbejder for at gøre en forskel. Hvis en sag kræver for mange ressourcer eller særlig ekspertise, så er det ingen skam at give den videre til relevante fagpersoner.
- Samarbejd, hvor det giver mening – et godt samarbejde indeholder også kritik.
Det kan være tabubelagt at tale om radikalisering. Men det er helt afgørende, at de, der er tilstede i lokalsamfundene, tør tage dialogen og følge op, når der er brug for det.
Seks gode råd, når der opstår konflikter:
- Tal om problematikkerne, men uden at fordømme.
- Hav en åben og ærlig dialog – også om svære emner.
- Tag afstand fra handlinger og holdninger, men ikke fra personer.
- Ræk ud, når der er tvivl. Hent sparring eller samarbejd med personer, der har en anden viden på området. Måske det er en sag, der skal videregives til relevant myndighed?
- Tal om årsagerne til konflikterne og ikke kun de problemer, det skaber.
- Fokuser på den løsningsorienterede dialog frem for en problemorienteret diskussion.
