En af konklusionerne fra Stærke Fællesskabers 2016-analyse var, at børn og unge, der indgår i frivillige fællesskaber, fx sportsklubber, i højere grad er modstandsdygtige overfor negative fællesskaber. Analysen viser dog også, at det kan være en udfordring i mange lokalmiljøer, at få særligt unge piger – især fra minoritetsfamilier – ind i sådanne fællesskaber. Den problematik har GAME gode erfaringer med at tackle bl.a. med deres ’Game Girl Zone’.
Ved systematisk at køre problematikken med pigedeltagelse igennem en brugerinddragende proces med fem designprincipper, har GAME udviklet en række specifikke idéer, som nu er blevet til koncepter og nye arbejdsgange. GAME har brugt metoder, der spænder fra at dykke ned i forskning om piger, ungdomsliv og idræt til at observere pigegrupper i hverdagen, interviewe lærere og klubpædagoger og tale med forældregrupper og kvindecaféer. Hermed er GAME blevet sporet ind på, hvilke faktorer og barrierer, der afholder piger fra at deltage i idrætsfællesskaber. Noget af det, som står tydeligt frem er, at mange piger generelt er meget orienteret mod vennerne, og for nogle piger ser det ud til, at de synes, det er svært at forene sport og motion med dyrkelsen af fællesskab og veninderelationer. Pigerne mangler derfor muligheder for at dyrke sport og motion i et trygt miljø, som tilgodeser deltagelse med vennerne. En anden indsigt er, at mange piger er usikre på at begynde til en sport, hvis de ikke allerede er gode til det. Derfor har mange piger et større behov for at blive inviteret ind i idrætsfællesskaber, der sætter de sociale relationer og det positive samvær i centrum fremfor præstation og konkurrence. Desuden spiller forældrene en stor rolle i pigernes valg og fravalg af fritidsaktiviteter, hvorfor det er afgørende med forældrenes validering af og opbakning til idrætsaktiviteterne.
“God kontakt til og involvering af forældre, men også skoler og institutioner i boligområderne, er en af nøglerne til at styrke lokalsamfundene og fællesskaberne i dem og på den måde løfte deltagelsesgraden for pigerne, og for resten af boligområdet som helhed” siger Marie Traasdahl Staal, Chef for udvikling og sociale indsatser i GAME.
GAME Girl Zone er et konkret eksempel på et nyudviklet aktivitetskoncept, der har stor succes med at tiltrække pigerne. Her har pigerne mulighed for at dyrke fællesskabet og veninderelationer sammen med kvindelige rollemodeller, som står i spidsen for træningerne. Samtidig får pigerne masser af medbestemmelse, og er med til at planlægge og bestemme, hvilke aktiviteter de skal lave. Det kan være alt fra streetbasket, skateboard og lege til perleplader og streetart. GAME Girl Zone findes pt. i fire byer: Odense, København, Viborg og Kolding, men målet om at blive implementeret i endnu flere byer de næste par år.
Læs mere om GAME Girl Zone
Foto: GAME
Stærke Fællesskabers analyse fra 2019 viser, at forældre ofte ikke har kendskab til, at deres børn er på vej ud i radikaliserede miljøer eller andre negative livsbaner. Den problematik har Amal Hayat Danmark gode erfaringer med at imødegå med deres forældrekurser ’Mor og Far Imod Radikalisering’.
Amal Hayat Danmark har udviklet en skræddersyet workshop, der tilbydes til forældre, som er bekymrede for deres børn/unge. Workshoppens primære formål er at klæde forældre på til at være den første forsvarslinje mod voldelige ekstremistiske ideologier ved at tilbyde viden og redskaber, der kvalificerer dem til at rådgive og vejlede deres børn og unge. Amal Hayat Danmarks erfaring er, i tråd med Stærke Fællesskabers opfølgende analyse fra 2019, at inddragelsen af mødre- og fædrenetværk er vigtig for forebyggelse af radikalisering. Forældrene, som har deltaget i Forældreskolen MOFIR, har blandt andet fået viden om, hvordan man som forældre udvikler gode samspilsformer mellem barnet og den voksne for at barnets sociale og emotionelle færdigheder udvikles, og adfærdsproblemer forebygges eller reduceres.
”Vi håber på at gøre MOFIR til en platform, hvor forældrene får ny viden om, hvordan en forebyggende indsats kan skabe en bedre platform for kommunikationen mellem den unge og deres forældre (…) Via MOFIR forbedrer Amal Hayat forældrenes evner til at rådgive og vejlede de unge og i at mestre nye redskaber til at kommunikere med deres børn om disses internetforbrug” – udtaler Katina Rasmussen, forkvinde i Amal Hayat Danmark.
Det er håbet, at MOFIR kan blive en integreret del af flere kommuners strategier for målrettet at arbejde mod voldelig ekstremisme og radikalisering. Læs mere om Mofir forældrekurser
Foto: Katina Ali Rasmussen, Amal Hayat Denmark
Stærke Fællesskabers analyse fra 2019 af nuværende udfordringer i forhold til radikalisering og lokal modstandskraft viser, at der i mange lokalmiljøer eksisterer en (gensidig) mistillid mellem borgere og myndigheder. Dette kan være en udfordring for samarbejdet mellem borgere, civilsamfund og myndigheder og dermed for en vellykket forebyggelsesindsats. Den problematik har Baba gode erfaringer med at imødegå med deres opbygning af netværk af deltagende fædre, som forankres i lokale fællesskaber og derigennem fremmer trivsel. Derudover bliver der gjort en særlig indsats for at styrke den gensidige tillid mellem borgere og myndigheder ved at afholde dialogmøder, hvor de to parter mødes og kan stille opklarende spørgsmål til hinandens motiver, ønsker og udfordringer. Læs mere om Baba.
”I Baba arbejder vi aktivt med dialog som den bedste metode til at skabe tillid. Vores metode formår at skabe resultater, fordi der i mødet mellem fædre og systemet bliver skabt en relation, hvor fædrene oplever at være ligeværdige med systemet. Fædrene anerkendes som eksperter i eget liv, mens den fagperson, som repræsenterer systemet, deler ud af sin faglige viden. Centralt for metoden er, at den skaber øget tillid til og for begge parter. Den tillid tager fædrene med, når de skaber forandringer i deres lokalområder, og systemet, tager den med i mødet med andre fædre”, udtaler en repræsentant fra Baba.
Foto: Baba
Hvilke tanker har organisationer som GAME, BROEN Danmark, Bydelsmødre og Ungdommens Røde Kors gjort sig om deres rolle i det forebyggende arbejde mod radikalisering? Hvad er erfaringerne fra Lejerbo? Hvad siger Naveed Baig, der selv er religiøs leder, om religionens rolle?
