Fokus for jeres gruppearbejde er venstreekstremisme, og jeres case er den artikel, der er nederst på denne side, og som handler om Søren Lerche, der er tidligere aktiv i et venstreradikalt miljø. Søren Lerche arbejder i dag med forebyggelse af radikalisering og har i 2015 udgivet bogen: ’Autonom Pusher Mentor’, hvor han skriver om sin radikalisering og tid i det autonome miljø.
Casen, ’Søren havde patent på sandheden’, bliver brugt med godkendelse fra Søren Lerche og Højskolebladet.
Før I læser artiklen, skal I skimme de fire spørgsmål og læse de to afsnit nedenfor: ’Politisk ekstremisme: Venstreekstremisme’ og ’Sociologisk vinkel’. Det gør jer klar til det efterfølgende gruppearbejde, hvor I skal forberede en præsentation for resten af klassen.
Jeres præsentation skal indeholde følgende elementer. I kan med fordel bruge PowerPoint eller Prezi – og tænk gerne i gode billeder og visualiseringer af jeres overvejelser. Hver gruppe har i alt 20 minutter inklusiv en introduktion til casen. Åbn for drøftelse med klassen: Hvad har de at byde ind med?
Ekstremisme: Yderligtgående holdninger og/eller adfærd hos personer, der udviser en stærk intolerance eller et direkte had over for bestemte samfundsgrupper og accepterer anvendelsen af ikke-demokratiske, ulovlige eller voldelige midler for at ændre noget i samfundet.
Radikalisering: Den proces, en person går igennem i sin udvikling hen mod et stadigt mere ekstremistisk tankesæt og eventuelt handlingsmønster.
Politisk ekstremisme kan eksistere på både højrefløjen og venstrefløjen af det politiske spektrum (ligesom der kan være tale om ekstremisme i forhold til mere specifikke enkeltsager). Ideologisk står de to fløje i skarp opposition, og der er løbende konfrontationer mellem dem. Der er imidlertid langt fra tale om to samlede fløje, men derimod om en lang række forskellige strømninger, grupperinger og individer, der inden for hver fløj indbyrdes er vidt forskellige, ofte uenige og endda nogle gange direkte modstandere.
Venstreekstremismen baserer sig ideologisk typisk på kommunistiske eller anarkistiske ideer. Det overordnede mål er omstyrtelse af det kapitalistiske system, der opfattes som hovedårsag til problemer som krig, undertrykkelse og fattigdom. Midlerne til at nå målet inkluderer voldsanvendelse. En kritisk holdning til den liberale, demokratiske samfundsorden er også fremherskende hos mange venstreekstremister.
Forskellige bevægelser og partier i Vesteuropa var særligt fra slut 1960’erne og frem inspireret af idéer og strømninger fra det kommunistiske Sovjetunionen, Mao Zedongs kommunisme i Kina samt de socialistiske bevægelser i Latinamerika anført af blandt andre Fidel Castro og Che Guevara. For nogle var inspirationen hovedsageligt ideologisk, men for de ekstremistiske miljøer blev og bliver brugen af politisk vold set som nødvendig og legitim i kampen mod, hvad der ses som kapitalisme og undertrykkelse.
To velkendte eksempler på venstreekstremistiske grupperinger fra 1970’erne og 1980’erne er Rote Armee Fraktion (RAF) i Tyskland og Blekingegadebanden i Danmark. Rote Armee Fraktion udførte over en årrække en lang række bankrøverier, bombeangreb, ildspåsættelse, bortførelser og drab i sin meget voldelige kamp mod systemet. Blekingegadebandens fokus var kapitalismens udnyttelse af den tredje verden, og deres aktioner bestod af en række tyverier og røverier, hvor ét udviklede sig til drab af en politimand på Købmagergades Postkontor i København i 1988. Blekingegadebanden opbyggede store våbenlagre og brugte blandt andet penge fra deres røverier til at støtte Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP).
Siden Sovjetunionens sammenbrud og den kolde krigs afslutning i 1991 har de kommunistiske bevægelser mistet støtte og sammenhængskraft, også i Danmark. Mere anarkistiske bevægelser, der organiserer sig mindre hierarkisk, synes umiddelbart at have større appel i nutidens samfund. Der er imidlertid tale om ret fragmenterede miljøer, der ofte mobiliserer sig omkring enkeltsager samt om deres modstand mod højrefløjen, og hvad der opfattes som en hetz mod flygtninge og indvandrere. I disse sager – ofte ved større demonstrationer – blander venstreekstremistiske personer sig typisk med det bredere venstreorienterede miljø, med hvem de deler en del af deres synspunkter, men ikke deres metoder. Det er i flere tilfælde endt i hærværk og vold mod politi og politiske modstandere.
Erfaringer fra resten af Europa viser, at de venstreekstremistiske grupperinger formår at organisere sig og mobilisere store grupper, og at de ikke skyr voldelige midler for at bekæmpe systemet, eksempelvis op til store økonomiske eller klimapolitiske topmøder.
Læs mere om emnet her: www.stopekstremisme.dk.
Kapitalisme: Verdens mest udbredte økonomiske system, som baserer sig på den private ejendomsret og de frie markedskræfter. Kritikere af kapitalisme peger på, at systemet fører til en uretfærdig fordeling af verdens ressourcer, og at kapitalismen gør de rigeste mennesker i stand til at styre et lands politik.
Kommunisme: Stærkt venstreorienteret og revolutionær ideologi, som tager sit udgangspunkt i kritik af kapitalismen, og hvor der arbejdes for et opgør med klassesamfundet, en bredere adgang til produktionsmidlerne og dermed en mere ligelig fordeling af samfundets goder. Opgøret med klassesamfundet – og dermed kapitalismen – er revolutionært af natur, hvilket for en del tilhængere legitimerer brugen af vold.
Anarkisme: En ekstrem politisk strømning, hvor man betragter alle former for statslig autoritet som unødvendig og uønsket, da ingen skal have lov til at bestemme over andre. Alle mennesker skal således være fuldstændigt frie til at organisere sig, som de vil, og ikke være underlagt andres vilje. Anarkismen findes både i en venstre- og højreekstrem variant.
Begrebsafklaring
Socialisering: Den proces, hvorved sociale normer, roller og værdier indlæres hos den enkelte.
Social eksklusion: Udelukkelse fra fællesskaber.
Stereotyper: Forsimplede og forvrængede forestillinger om bestemte befolkningsgrupper, der indlæres som en del af socialiseringen og er meget modstandsdygtige mod de argumenter, der fremføres mod dem.
Sociale kategorier: Skabelse af en form for ensartethed, hvor medlemmer har noget tilfælles, der adskiller dem fra dem, der ikke er inkluderet. National identitet (’dansker’) er et eksempel på en social kategori.
Virtuelle/digitale fællesskaber: Et fællesskab eller netværk af individer, der interagerer gennem digitale kanaler (for eksempel sociale medier).
Norm: Forventning om en specifik adfærd eller holdning. Normer kan være formelle i form af love eller uformelle i form af uskrevne regler. Til normer knyttes sanktioner, der er med til at sørge for, at normerne ikke bliver brudt.
Social kontrol: Kombination af normer og sanktioner, der skaber en social orden, som vi indretter os efter.
Se Sociologi ABC for yderligere
Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres. Det er imidlertid i mange tilfælde et forsimplet og misvisende billede.
Ofte er det i første omgang følelsen af at høre til, at være en del af et fællesskab, at få identitet, anerkendelse og spænding, der tiltrækker unge mennesker – der måske lige netop savner disse elementer i deres liv. I de tilfælde kommer det sociale aspekt først og det religiøse eller ideologiske/politiske aspekt efterfølgende.
Som mennesker formes og socialiseres vi gennem hele livet i en løbende vekselvirkning med vores omgivelser. Den primære socialisering finder sted i familien. Den tidlige opvækst og barndom har stor indflydelse på det enkelte individ, for her lægges nogle af de fundamentale ”klodser” i vores identitetsdannelse og selvtillid. Det gør en stor forskel, om man starter sit liv i en ressourcestærk familie med omsorg, kærlighed, støtte og positiv anerkendelse, eller om barndomshjemmet er præget af fravær og svigt – eller endda af vold og misbrug. Familien er dog langt fra den eneste påvirkende faktor i vores socialisering.
Den sekundære socialisering finder sted i daginstitutioner, blandt venner, i skoler, i sportsklubber, i foreningsfællesskaber, på arbejdspladser, gennem medier og virtuelle fællesskaber – kort sagt, gennem alle de sociale relationer, vi indgår i igennem vores liv og særligt i vores barndom og ungdom.
Internettet og de sociale medier spiller i dag en helt central rolle for unges socialiseringsproces og identitetsdannelse. Udover at skabe adgang til enorme mængder information og viden, giver medierne mulighed for dannelsen af nye fællesskaber og tilhørsforhold, der i høj grad går på tværs af tid og rum, det vil sige, at de også er uafhængige af store geografiske afstande.
Igennem vores sociale relationer – i både den primære og den sekundære socialisering og i både den fysiske og den virtuelle verden – opbygges vores forestilling om, hvem vi selv er, samt hvad vi kan, må og bør som individer og i de forskellige fællesskaber, vi indgår i. Vi opbygger ligeledes forestillinger om, hvem der er forskellig fra os selv, og som ikke hører til i vores fællesskab. Det kan kaldes en social kategorisering og er i sig selv en normal proces i individets forståelse af verden. Individet har brug for sociale tilhørsforhold og anerkendelse fra andre i fællesskabet.
Sociologen, Axel Honneth, har peget på tre anerkendelsesniveauer, der alle har stor betydning for vores identitetsdannelse og liv:
1. Anerkendelse i den private sfære er, at vi bliver mødt med kærlighed, omsorg og påskønnelse. Som følelsesmæssig anerkendelse gør den os klar til at møde verden og større fællesskaber. Den lægger fundamentet til vores grundlæggende selvtillid.
2. Anerkendelse i den retslige sfære er, at vi af samfundet/systemet bliver behandlet som individer med rettigheder og pligter på lige fod med andre borgere og ikke diskrimineres. Anerkendelse i denne sfære giver en følelse af ligeværd og selvagtelse.
3. Anerkendelse i den solidariske sfære er, at vores deltagelse i og bidrag til samfundet/fællesskabet bliver bemærket og værdsat. Det vil sige, at vi føler, at vores egenskaber har værdi for fællesskabet. Anerkendelse i denne sfære fører til selvværd.
Se Sociologi ABC for yderligere
Medieforskeren, Stig Hjarvard, understreger, at vi som mennesker er aktive brugere af medierne, ikke blot passive modtagere. Vi bruger i høj grad medierne til:
• at opbygge personlig identitet
• at blive underholdt
• at skabe kontakter og føle os som del af et fællesskab
Se Sociologi ABC for yderligere
Det er imidlertid problematisk, hvis vores sociale identitet og tilhørsforhold bliver baseret på en stærk intolerance eller et direkte had mod bestemte andre grupper. Så kan man sige, at der er tale om negative fællesskaber, hvor der faktisk ikke er plads til ”de andre” – og meget ringe mulighed for at række ud til dem, interagere med dem og prøve at forstå dem.
Ekstremistiske miljøer bygger ofte på et stærkt fællesskab, der tilbyder det enkelte medlem anerkendelse, identitet og mening, samtidig med at bestemte grupper uden for miljøet opfattes som fjender, der skal bekæmpes.
Den type ekstremistiske miljøer kan særligt virke tillokkende på børn og unge, som mangler denne følelse af at høre til, være en del af noget meningsfyldt og at blive anerkendt.
På samme måde som i andre typer fællesskaber eksisterer der i ekstremistiske miljøer normer for, hvad der er acceptabel og værdifuld adfærd, ligesom der eksisterer sanktioner, hvis der afviges fra denne adfærd. Det kan være sanktioner i form af udelukkelse fra eller tab af status i fællesskabet, eller det kan være sanktioner i form af decideret afstraffelse. Der eksisterer ligeledes forskellige typer for belønninger (af og til også kaldet positive sanktioner), hvis individet lever op til forventningerne eller endda overskrider forventningerne i positiv retning. Belønning kan for eksempel være i form af øget adgang til ellers fortrolig viden, indflydelse og en højere rang i hierarkiet. Normer og sanktioner danner sammen en form for social kontrol, som gør, at individer i høj grad retter ind og tilpasser sig fællesskabet. I ekstremistiske miljøer er normer og sanktioner ofte skarpere og mere letforståelige end i mange andre typer fællesskaber. Det kan særligt appellere til personer, der higer efter klare rammer og kategoriske definitioner af godt og ondt, rigtigt og forkert, os og dem, ven og fjende.
Artiklen ‘Søren havde patent på sandheden’ kan tilgås her
Artiklen ’Søren havde patent på sandheden’ bliver brugt med godkendelse fra Søren Lerche og Højskolebladet, som har rettighederne til artiklen. Artiklen blev bragt i 2015.
