Fokus for jeres gruppearbejde er online-radikalisering, og jeres case er den artikel, der er nederst på denne side, og som omhandler den såkaldte Kundby-sag.
Før I læser artiklen ‘Kundby-sagen er et lærebogseksempel på fejlslagen digital opdragelse’, skal I skimme de fire spørgsmål og læse de to afsnit nedenfor: ’Online-radikalisering’ og ’Sociologisk vinkel’. Det gør jer klar til den efterfølgende drøftelse i gruppen og præsentation for klassen.
Jeres præsentation skal indeholde følgende elementer. I kan med fordel bruge PowerPoint eller Prezi – og tænk gerne i gode billeder og visualiseringer af jeres overvejelser. Hver gruppe har i alt 20 minutter inkl. introduktion til casen. Åbn for drøftelse med klassen: Hvad har de at byde ind med?
Ekstremisme: Yderligtgående holdninger og/eller adfærd hos personer, der udviser en stærk intolerance eller et direkte had over for bestemte samfundsgrupper og accepterer anvendelsen af ikke-demokratiske, ulovlige eller voldelige midler for at ændre noget i samfundet.
Radikalisering: Den proces, en person går igennem i sin udvikling hen mod et stadigt mere ekstremistisk tankesæt og eventuelt handlingsmønster.
Online-radikalisering er et relativt nyt begreb, og der er megen uenighed om, hvilken rolle internettet reelt spiller, når det gælder radikalisering. Er internettet og de sociale medier blot en forlængelse af den fysiske verden og den interaktion, vi har med andre mennesker dér? Eller bringer internettet og de sociale medier helt nye dynamikker i spil og ændrer den måde, vi er mennesker på og påvirkes? Under alle omstændigheder bruger vi en stor del af vores hverdag online, og vores fysiske og virtuelle liv og aktiviteter er typisk tæt forbundne og vævet ind i hinanden.
Set fra de ekstremistiske organisationers synsvinkel giver internettet og de sociale medier mulighed for at nå et kæmpe stort publikum med propagandamateriale i form af for eksempel professionelt producerede videoer, interviews og billedmateriale. Det gør det også lettere at finde nye potentielle ”rekrutter” ud fra profiler, interesser og kontakter og dermed at målrette henvendelser og propaganda til bestemte målgrupper. Derudover er det lettere at danne virtuelle fællesskaber for ligesindede og at koble folk, der ellers ikke ville have mødt hinanden, sammen på tværs af tid og rum. Organisationer som Islamisk Stat er kendt for meget professionel og stærkt manipulerende propaganda, der på linje med velproduceret reklamemateriale er direkte skræddersyet til bestemte målgrupper.
Set fra søgende individers side giver internettet og de sociale medier mulighed for både målrettet søgning og mere løs browsing efter emner af interesse. Det gør det lettere at finde og interagere med mennesker med samme interesser og at tilslutte sig grupper og fællesskaber, man føler, man har noget til fælles med eller gerne vil have noget til fælles med (lige meget, hvor langt man ellers befinder sig fra hinanden geografisk). De sociale medier øger muligheden for gensidig inspiration, påvirkning og også for manipulation – for ekstremistiske holdninger og synspunkter ligesom for andre typer holdninger og synspunkter.
Der er ingen tvivl om, at internettet og de sociale medier har enorm betydning for menneskers interaktion. Der er heller ingen tvivl om, at internettet bugner med masser af stærkt ekstremistisk materiale og ekstremistiske fora. Det er imidlertid svært at måle og sige med sikkerhed, hvilken effekt det har, det vil sige, i hvor høj grad det gør, at mennesker, der ellers ikke ville være blevet radikaliseret og voldsparate, bliver det. I mange år har der været en lignende type drøftelse om effekten af vold i film. Forskellen er dog, at den ekstremistiske propaganda og interaktion i høj grad aktivt rækker ud til folk for at påvirke dem og eventuelt også direkte opfordrer dem til at ændre adfærd og handlinger.
I flere terrorsager har online-aspektet været centralt. Anders Behring Breivik, der dræbte 77 mennesker i Norge d. 22. juli 2011, deltog for eksempel i årene op til sine angreb aktivt i højreekstremistiske online fora og blogs, ligesom han selv brugte internettet til at dele et manifest, der indeholdt en gennemgang af forberedelserne til angrebene samt en samling af højreekstremistiske tekster, primært fundet på internettet. Natasha Colding-Olsen, der som 17-årig i 2017 blev idømt otte års fængsel i den såkaldte Kundby-sag for forsøg på terrorisme, spillede online-fællesskaber en grundlæggende rolle i en hurtig radikaliseringsproces og kontakt til radikaliserede miljøer. Typisk vil der i radikaliseringsprocesser være tale om en form for vekselvirkning mellem den virtuelle og den fysiske verden.
Fra politisk side udtrykkes der ofte bekymring for internettets rolle i radikaliseringsøjemed. I regeringens handlingsplan for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme fra 2014 står der for eksempel at:
”Ekstremistiske miljøers øgede anvendelse af internettet skaber behov for at opruste myndighedernes viden herom samt for at styrke det internationale samarbejde på området med henblik på at begrænse spredning af ekstremistisk materiale. Der er samtidig behov for yderligere at styrke børn og unges digitale dannelse og kritiske tilgang til materiale på internettet” (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold).
Når man beskæftiger sig med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, er online-komponenten helt central at have med i sine overvejelser. Radikalisering handler om kommunikation og påvirkning – og det gør modsvaret, altså forebyggelsen, også.
Læs mere om emnet her: www.stopekstremisme.dk.
Propaganda: Forsøg på at manipulere modtagerens holdninger og adfærd i en bestemt retning ved at vinkle og dreje budskaber, så de præsenteres som entydig fakta, selvom de blot er fortolkninger eller endda er direkte fejlagtige. Propaganda kan være direkte og åbenlys eller mere indirekte, hvor den egentlige (typisk politiske eller religiøse) dagsorden er mere skjult.
Terrorisme: En taktik, hvor udøverne bruger ødelæggende vold for at skabe frygt i befolkningen, destabilisere systemet og påvirke beslutningstagerne i en bestemt retning (f.eks. til at trække sig ud af en konflikt eller ændre deres politik på et bestemt område). Terrorangrebs mål kan være tilfældige mennesker (som bare befinder sig på en bestemt café eller station), eller det kan være specifikt udvalgte ofre eller symbolmål (som står for en bestemt holdning, repræsenterer en bestemt gruppe eller har udført en bestemt handling). Det er vigtigt for terrorister at få opmærksomhed om deres handlinger. På den måde har de bedst mulighed for at skabe frygt og få en effekt. Volden er et middel til dette mål.
Begrebsafklaring
Socialisering: Den proces, hvorved sociale normer, roller og værdier indlæres hos den enkelte.
Social eksklusion: Udelukkelse fra fællesskaber.
Stereotyper: Forsimplede og forvrængede forestillinger om bestemte befolkningsgrupper, der indlæres som en del af socialiseringen og er meget modstandsdygtige mod de argumenter, der fremføres mod dem.
Sociale kategorier: Skabelse af en form for ensartethed, hvor medlemmer har noget tilfælles, der adskiller dem fra dem, der ikke er inkluderet. National identitet (’dansker’) er et eksempel på en social kategori.
Virtuelle/digitale fællesskaber: Et fællesskab eller netværk af individer, der interagerer gennem digitale kanaler (for eksempel sociale medier).
Norm: Forventning om en specifik adfærd eller holdning. Normer kan være formelle i form af love eller uformelle i form af uskrevne regler. Til normer knyttes sanktioner, der er med til at sørge for, at normerne ikke bliver brudt.
Social kontrol: Kombination af normer og sanktioner, der skaber en social orden, som vi indretter os efter.
Se Sociologi ABC for yderligere
Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres. Det er imidlertid i mange tilfælde et forsimplet og misvisende billede.
Ofte er det i første omgang følelsen af at høre til, at være en del af et fællesskab, at få identitet, anerkendelse og spænding, der tiltrækker unge mennesker, der måske lige netop savner disse elementer i deres liv. I de tilfælde kommer det sociale aspekt først og det religiøse eller ideologiske/politiske aspekt efterfølgende.
Som mennesker formes og socialiseres vi gennem hele livet i en løbende vekselvirkning med vores omgivelser. Den primære socialisering finder sted i familien. Den tidlige opvækst og barndom har stor indflydelse på det enkelte individ, for her lægges nogle af de fundamentale ”klodser” i vores identitetsdannelse og selvtillid. Det gør en stor forskel, om man starter sit liv i en ressourcestærk familie med omsorg, kærlighed, støtte og positiv anerkendelse, eller om barndomshjemmet er præget af fravær og svigt – eller endda af vold og misbrug. Familien er dog langt fra den eneste påvirkende faktor i vores socialisering.
Den sekundære socialisering finder sted i daginstitutioner, blandt venner, i skoler, i sportsklubber, i foreningsfællesskaber, på arbejdspladser, gennem medier og virtuelle fællesskaber – kort sagt, gennem alle de sociale relationer, vi indgår i igennem vores liv og særligt i vores barndom og ungdom.
Internettet og de sociale medier spiller i dag en helt central rolle for unges socialiseringsproces og identitetsdannelse. Udover at skabe adgang til enorme mængder information og viden, giver medierne mulighed for dannelsen af nye fællesskaber og tilhørsforhold, der i høj grad går på tværs af tid og rum, det vil sige, at de også er uafhængige af store geografiske afstande.
Igennem vores sociale relationer – i både den primære og den sekundære socialisering og i både den fysiske og den virtuelle verden – opbygges vores forestilling om, hvem vi selv er, samt hvad vi kan, må og bør som individer og i de forskellige fællesskaber, vi indgår i. Vi opbygger ligeledes forestillinger om, hvem der er forskellig fra os selv, og som ikke hører til i vores fællesskab. Det kan kaldes en social kategorisering og er i sig selv en normal proces i individets forståelse af verden. Individet har brug for sociale tilhørsforhold og anerkendelse fra andre i fællesskabet.
Sociologen, Axel Honneth, har peget på tre anerkendelsesniveauer, der alle har stor betydning for vores identitetsdannelse og liv:
1. Anerkendelse i den private sfære er, at vi bliver mødt med kærlighed, omsorg og påskønnelse. Som følelsesmæssig anerkendelse gør den os klar til at møde verden og større fællesskaber. Den lægger fundamentet til vores grundlæggende selvtillid.
2. Anerkendelse i den retslige sfære er, at vi af samfundet/systemet bliver behandlet som individer med rettigheder og pligter på lige fod med andre borgere og ikke diskrimineres. Anerkendelse i denne sfære giver en følelse af ligeværd og selvagtelse.
3. Anerkendelse i den solidariske sfære er, at vores deltagelse i og bidrag til samfundet/fællesskabet bliver bemærket og værdsat. Det vil sige, at vi føler, at vores egenskaber har værdi for fællesskabet. Anerkendelse i denne sfære fører til selvværd.
Se Sociologi ABC for yderligere
Medieforskeren, Stig Hjarvard, understreger, at vi som mennesker er aktive brugere af medierne, ikke blot passive modtagere. Vi bruger i høj grad medierne til:
• at opbygge personlig identitet
• at blive underholdt
• at skabe kontakter og føle os som del af et fællesskab
Se Sociologi ABC for yderligere
Det er imidlertid problematisk, hvis vores sociale identitet og tilhørsforhold bliver baseret på en stærk intolerance eller et direkte had mod bestemte grupper. Så kan man sige, at der er tale om negative fællesskaber, hvor der faktisk ikke er plads til ”de andre” – og meget ringe mulighed for at række ud til dem, interagere med dem og prøve at forstå dem.
Ekstremistiske miljøer bygger ofte på et stærkt fællesskab, der tilbyder det enkelte medlem anerkendelse, identitet og mening, samtidig med at bestemte grupper uden for miljøet opfattes som fjender, der skal bekæmpes.
Den type ekstremistiske miljøer kan særligt virke tillokkende på børn og unge, som mangler denne følelse af at høre til, være en del af noget meningsfyldt og at blive anerkendt.
På samme måde som i andre typer fællesskaber eksisterer der i ekstremistiske miljøer normer for, hvad der er acceptabel og værdifuld adfærd, ligesom der eksisterer sanktioner, hvis der afviges fra denne adfærd. Det kan være sanktioner i form af udelukkelse fra eller tab af status i fællesskabet, eller det kan være sanktioner i form af decideret afstraffelse. Der eksisterer ligeledes forskellige typer for belønninger (af og til også kaldet positive sanktioner), hvis individet lever op til forventningerne eller endda overskrider forventningerne i positiv retning. Belønning kan for eksempel være i form af øget adgang til ellers fortrolig viden, indflydelse og en højere rang i hierarkiet. Normer og sanktioner danner sammen en form for social kontrol, som gør, at individer i høj grad retter ind og tilpasser sig fællesskabet. I ekstremistiske miljøer er normer og sanktioner ofte skarpere og mere letforståelige end i mange andre typer fællesskaber. Det kan særligt appellere til personer, der higer efter klare rammer og kategoriske definitioner af godt og ondt, rigtigt og forkert, os og dem, ven og fjende.
Baggrund
I efteråret 2017 blev den såkaldte ”Kundby-pige”, den på det tidspunkt 17-årige Natascha Colding-Olsen (NCO), idømt otte års fængsel ved landsretten for planlægning af terrorangreb på to navngivne skoler samt for voldeligt overfald på en pædagog under sin varetægtsfængsling.
Sagen har vist en meget hurtig radikalisering, hvor der er gået ganske få måneder fra, at den på det tidspunkt 15-årige pige konverterede til islam til, at hun blev anholdt for planlægning af terror.
Blandt beviserne i sagen indgik (udover kemikalieindkøb, kemiske forsøg og fysiske sedler med måludpegning m.m.) NCO’s online-søgninger og -kommunikation. NCO foretog online-søgninger på bombefremstilling og voldelige jihad-videoer, og på sine sociale medier havde hun lagt billeder op, hvor hun optræder med våben og hylder jihad. NCO kommunikerede blandt andet med, hvad hun betragtede som medlemmer af organisationen Islamisk Stat. NCO opsøgte en dansk mand online, der er kendt som bandemedlem og i 2013 opholdt sig Syrien. De to chattede over en længere periode, hvor NCO blandt andet stillede spørgsmål til, hvorvidt hun skulle rejse til Syrien. Der blev rejst tiltale mod den danske mand, men denne er senere frafaldet.
Ifølge pigens tidligere lærer, som hun betroede sig til, havde hun problemer i hjemmet og var udsat for mobning i skolen. Hun var i en periode anbragt uden for hjemmet og havde psykiske problemer, der en overgang manifesterede sig i selvskadende adfærd.
Kilde: Information, 5. maj 2017. Forfatter: Af Christian Aziz
”Skal man tage Kundby-pigens forsvar for pålydende, har hun surfet rundt i internettets afkroge uden at forholde sig til, at handlinger på nettet har konsekvenser i det virkelige liv. Ingen har tilsyneladende lært hende reglen om, at det, du søger på i dag, hjemsøger dig i morgen.
Vi har fokuseret på det spektakulære i Kundby-sagen, mens en række centrale perspektiver er forblevet underbelyst. Ikke mindst aspektet vedrørende digital dannelse – eller mangel på samme. Det mener dagens kommentarskribent.
Dommen i sagen om den terrortiltalte pige i Kundby-sagen ventes at blive afsagt i dag. ’Kundby-pigen’ har adskillige medier døbt hende; måske vil det navn blive en del af vores kollektive bevidsthed på samme måde som Egtved-pigen.
Anklagemyndigheden ønsker hende dømt til forvaring på ubestemt tid. Pigen selv nægter sig skyldig.
Sagen er uden tvivl en af de mest spektakulære, vi længe har været vidne til herhjemme. Den rummer flere af tidens mest kontroversielle debatemner. Radikalisering, terrorisme ansporet af religiøse mørkemænd og ikke mindst danskheden er på spil.
For kan en etnisk dansk pige, der bliver pågrebet i en alder af kun 15 år, virkelig dømmes efter straffelovens paragraf 114? Terrorparagraffen, som størstedelen af danskerne indtil nu kun har forbundet med mørklødede mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Den slags fordrer, at vi tager vores forestillinger og fordomme op til revision.
Nemt bytte
Imens vi har fokuseret på det spektakulære i Kundby-sagen, er en række nok så centrale perspektiver forblevet underbelyst. Ikke mindst aspektet vedrørende digital dannelse – eller mangel på samme. Det er ellers en afgørende brik i vores forståelse af, hvordan unge ender i radikale miljøer og tankeverdener.
Jeg har igennem en årrække qua mit arbejde med udsatte unge erfaret, hvordan de digitale fællesskaber er lige så meningsgivende for den unge generation som det, vi andre betegner som den virkelige verden. Nogle gange er den endda mere meningsgivende.
Kundby-pigen fremstilles på mange punkter som så mange andre jævnaldrende piger. Hun ønskede at høre til. Hun søgte et fællesskab. Hun var træt af at være mobbeoffer. Hun virker med andre ord til at have været let at rekruttere og siden føre – for nu at bruge termer fra efterretningsverdenen.
På den digitale savanne, som vi alle færdes på i dag, vrimler det med rovdyr, der udser sig et potentielt bytte og angriber. Alle, der udstyrer deres børn og unge med en smartphone eller en tablet med internetadgang, er forpligtet til også at følge, uddanne, vejlede og i nogle tilfælde begrænse adgangen til dele af den digitale verden. Ligesom vi ikke lader vores unge færdes i bestemte miljøer og forbyder vores små børn at cykle ad bestemte veje, skal vi også tage deres digitale færden seriøst.
Ingen ansvarsfri zoner
En af de læringskompetencer – som vores skolevæsen er stærkt optaget af at opøve – er netop digital dannelse eller såkaldte informations-, medie- og teknologifærdigheder. Kundby-pigen har tilstået, at hun har googlet, hvorvidt kvinder kan blive martyrer; at hun har troet, at hun har kommunikeret online med ingen ringere end kaliffen for IS, Abu Bakr al-Baghdadi, verdens mest eftersøgte terrorist; samt at hun har søgt efter bombemanualer på internettet og efterfølgende indkøbt ingredienser i to forskellige filialer af Matas.
Vi er stadig analoge væsener, selv om vi lever i en digital tidsalder. Det tager tid at forstå, at selv om vi sidder fysisk alene og skriver noget på en skærm, er vi altså ikke alene i juridisk eller moralsk forstand. Vi er stadig forbundne med en omverden, som vi skal stå til ansvar for, og som i den grad drager os til ansvar, såfremt vi forbryder os mod dens love. Læser man pigens forsvar for sig selv, synes hun ikke at have opøvet den forståelse.
Det, som fremtidens unge skal lære af Kundby-sagen, er, at vores gøren og laden i den digitale verden sætter lige så tunge og afgørende spor som de skridt, vi tager i den virkelige verden. Den digitale verden er virkelig. I gamle dage undlod vi måske at lade vores egne børn lege med bestemte børn, fordi vi mente, de var dårligt selskab.
I dag er problemet, at uanset hvilket dårligt selskab man kunne forestille sig, er der mulighed for at pleje det online. Nettet har plads til alt, hvad man kan forestille sig, og mere til. Eller som den britiske teenager Peter Morley-Souter i 2003 formulerede det efter at være blevet overrasket over at se sin yndlingstegneserie, Steen & Stoffer, i en pornoudgave: »Hvis du kan forestille dig det, eksisterer det som porno på internettet«.
Derfor er det af yderste vigtighed, at vi sørger for at opdrage vores børn og unge til at færdes sikkert – især i den digitale verden. Det, du søger på i dag, hjemsøger dig måske i morgen”.
Christian Aziz er forfatter, sprogofficer og folkeskolelærer. ‘Kundby-sagen er et lærebogseksempel på fejlslagen digital opdragelse’ bliver brugt med tilladelse fra Christian Aziz, som er artiklens forfatter og rettighedsindehaver.
